Instagram-marketing

Den 25. februar mødtes vi for første gang med vores studiemakker på tværs af holdene. Samme dag blev vi introduceret til et nyt koncept for os på 3. semester. Som en del af valgfaget Content Creation skal vi løbende udvikle idéer til en potentiel Instagram-profil, der har til formål at promovere Multimediedesigneruddannelsen. Arbejdet er individuelt og består af fire forskellige steps i den kreative proces inden hand in af en prototype.

Uge 11

Da Amalie og jeg er i gruppe sammen til studiemakker på tværs snakkede vi sammen ift potentielle navne instagram-kontoen kunne have. Dette var faktisk ret svært og jeg synes også at alle forslagene der kom er præget af egen bias. Vi endte med at give dise forslag:

  • MMDskaberne
  • MedieMakers
  • Klipogklister
  • DetDigitaleHjørne
  • PixelPaletten
Uge 13

Inden vores andet samtalemøde i projektet blev Rasmus desværre syg. Nikolai foreslog dog, at vi alligevel skulle mødes over Discord for at se, om vi selv kunne komme videre med projektet – og det gjorde vi.

Som opsamling lavede vi et kort skriv/opslag til Rasmus på Discord, så han kunne få et overblik over de idéer og overvejelser, vi havde haft under mødet.

Afstemning til instagram-navn

Vi havde aftalt, at alle skulle stemme på det navn, de bedst kunne lide, og valget faldt på MedieMagi. Jeg har dog en fornemmelse af, at navnet blev valgt, fordi mange i klassen – virkelig mange – spiller forskellige former for magiske spil, hvilket muligvis har påvirket stemmerne.

Hand in af prototyper 

Nu var det blevet tid til, at vi hver især skulle begynde at generere relevant content til Instagram-profilen. For at sikre målgrupperelevans og skabe brugerdrevet indhold, tog jeg kontakt til min studiemakker fra tværgruppen og spurgte nogle af de studerende fra 1. semester, hvad de gerne ville se på profilen.

Deres input pegede i forskellige retninger, men to af dem var enige om, at det ville være interessant at se eksempler på færdiggjorte projekter – samt konkrete færdigheder og kompetencer, som studerende har tilegnet sig gennem uddannelsen. Dette understøtter brugen af empati og målgruppeindsigt i designprocessen, som vi kender fra f.eks. Design Thinking-modellen. Ved at inddrage brugernes ønsker i idéfasen skaber vi ikke kun mere relevant content – vi skaber også bedre brugeroplevelser (UX).

Samtidig kan denne tilgang ses i lyset af content marketing-principper, hvor formålet er at levere værdifuldt, relevant og engagerende indhold, der imødekommer målgruppens behov. I dette tilfælde handler det om at inspirere og informere kommende eller nuværende studerende om, hvad Multimediedesigneruddannelsen kan føre til i praksis – set gennem de studerendes egne øjne.

Refleksion

Jeg synes selv, at jeg endte med at producere noget, der både er relevant og kvalitetsmæssigt godt. Det var sjovt med et lille afbræk i det større projektforløb, hvor man kunne fokusere på noget mere kreativt og praktisk.

Dog oplevede jeg en vis udfordring i forhold til planlægningen. Det havde været en fordel, hvis vi på forhånd var blevet informeret om opgavens omfang og placering i forløbet. På den måde kunne man bedre have forberedt sig mentalt og logistisk på at balancere eksamensprojekt, studietur og denne Instagram-opgave samtidig.

Set i et projektledelsesperspektiv peger det på vigtigheden af tidsstyring og forventningsafstemning i kreative processer – særligt når man arbejder med flere sideløbende forløb. Det understreger også relevansen af metoder som SCRUM og Sprint-planlægning, som vi lærer på uddannelsen, hvor overblik og prioritering er afgørende for at kunne levere kvalitet inden for flere parallelle deadlines.