P6 - Eksamensprojekt
P6 – StudieStuen: Branding og visuel identitet i et frivilligt fællesskab
Periode: Projekt 6, 3. semester
Rolle: Konceptudvikler og content creator
Gruppe: Amalie, Sophie og Signe
Vejledere: Marc Altfuldis & Rasmus Frost
Samarbejdspartner: StudieStuen – en frivilligdrevet bogcafé i Odense
Kick off - 3. februar 2025
Første skoledag i år og også kick-off til eksamensprojektet, P6, for 3. semester. Dagen startede ud som vi plejer, først snakkede Rasmus og Marc om det kommende semester, derefter introducerede de os for eksamensopgaven og kravene dertil, til sidst kunne vi stille spørgsmål og få svar på dem. Projektet går ud på at vi skal finde en klient med en problemstilling som vi kan hjælpe med gennem relevante udarbejdede produktioner i teamet.
Jeg er i gruppe med Amalie og Sophie. Det har vi faktisk været siden 1. semester. Vi har alle tre valgt samme valgfag – Content Creation – så derfor var det også oplagt at arbejde sammen igen på dette semester. Sidste semester var vi også sammen med Ditte men hun er på udveksling dette semester så derfor er hun ikke med i gruppen af god grund.
Klient
Det første vi skulle gøre i P6 var at finde en klient til eksamensopgaven. Vi aftalte derfor at vi alle hver især skulle finde så mange som muligt vi tænkte kunne være relevante at skrive til. Vi endte med at skrive en mail til over 10 potentielle klienter, nogle svarede og andre slet ikke. Til sidst fik vi sat et møde op med Studenterhuset og StudieStuen. Begge virkede søde men det var ret tydeligt at Studenterhuset ville have gratis arbejdskraft hvor i mod StudieStuen gav udtryk for at de havde et reelt problem. Derfor gik vi med StudieStuen.
Første projektpitch – 17. februar 2025
Denne dag deltog vi i den første af tre planlagte projektpitches. Formålet var at præsentere vores idégrundlag og den valgte samarbejdspartner for Marc og Rasmus, som skulle godkende klienten, før vi kunne arbejde videre.
Vi blev bedt om at forholde os til følgende punkter inden:
Gruppens sammensætning
Hvem vi samarbejder med (eller mulige kontakter)
Hvilket problem vi ønsker at løse
Hvorfor denne problemstilling er relevant
Hvilken metode vi forventer at bruge til projektstyring
Pitchen handlede i høj grad om at dele de overvejelser, vi havde gjort os indtil da.
Både Marc og Rasmus viste interesse for vores oplæg og anbefalede os at samle op på de nævnte problemstillinger gennem en brainstorm, så vi kunne spore os ind på det mest relevante fokus. De gav udtryk for, at vores valg af klient havde mange muligheder og fagligt potentiale.
Projektstyring
Vi drøftede også, hvordan vi bedst kunne organisere samarbejdet internt i gruppen. Indledningsvis havde vi valgt at benytte SCRUM, da vi tidligere har arbejdet med metoden. Undervejs i projektet erfarede vi dog, at den struktur ikke fungerede optimalt for os i denne kontekst. Derfor valgte vi at skifte til Kanban – en beslutning, der viste sig at være mere effektiv og bedre tilpasset vores arbejdsform.
Problemstilling
Efter at have valgt StudieStuen som vores klient, begyndte vi med at identificere relevante udfordringer og potentielle problemstillinger med udgangspunkt i vores møde med Jens, der repræsenterer StudieStuen.
Som en del af denne proces benyttede vi metoden affinity diagramming til at strukturere de centrale emner og indsigter, Jens havde delt med os. Ved at organisere vores idéer og indsamlede data visuelt fik vi et klart overblik over, hvilke områder der krævede størst opmærksomhed, og hvor de primære udfordringer lå.
På baggrund af denne analyse formulerede vi følgende problemstilling:
“Hvordan kan vi skabe en rød tråd i StudieStuens visuelle identitet og branding for at styrke deres brand og gøre stedet mere appellerende for litteraturinteresserede personer og fællesskaber?”
Research
Efter at have valgt en problemstilling gik vi i gang med at researche og gå i gang med første del af Design Thinking.
Indledende desk research
For at underbygge vores forståelse af StudieStuens position og udfordringer i et bredere kommunikations- og brandingperspektiv, foretog vi en systematisk desk research. Formålet var at kortlægge, hvordan lignende frivilligdrevne kulturtilbud arbejder med deres digitale identitet og engagement, samt at vurdere StudieStuens nuværende kommunikationsindsats i forhold til relevante benchmarks.
Vi analyserede en række sammenlignelige aktører i Odense og resten af landet med fokus på deres strategiske brug af sociale medier, aktivitetsniveau, visuel fremtoning og evne til at kommunikere værdier og formål. Det blev hurtigt tydeligt, at mange af disse aktører har opbygget en konsistent og aktiv tilstedeværelse, særligt på platforme som Instagram og Facebook, hvor de formår at engagere deres målgrupper og kommunikere deres identitet klart og troværdigt.
I kontrast hertil fremstod StudieStuens digitale profil som fragmenteret og inaktiv. Deres sociale mediekanaler bærer præg af sporadiske opdateringer, og den tidligere hjemmeside er for nuværende ikke tilgængelig. Denne manglende kontinuitet i kommunikationsindsatsen reducerer både synligheden og den samlede oplevelse af brandet udadtil.
Vores research indikerede dog også, at StudieStuen har haft en stærkere offentlig profil tidligere – blandt andet dokumenteret ved modtagelsen af en Best of Odense-pris i kategorien “Bedst til prisen”. Dette vidner om et potentiale, som med den rette branding- og kommunikationsstrategi kan genaktiveres og forankres i en visuel identitet, der afspejler stedets kultur og fællesskabsånd.
Primær research
Ekspertinterview med Jens Guldborg:
Som en del af vores kvalitative metodearbejde foretog vi et semistruktureret ekspertinterview med Jens Guldborg, leder af StudieStuen. Interviewet havde til formål at generere dybere indsigt i stedets nuværende positionering og identificere konkrete branding- og kommunikationsudfordringer.
Med udgangspunkt i faglige metoder fra multimediedesign – herunder målgruppeanalyse og strategisk branding – udarbejdede jeg en interviewguide, der fokuserede på kerneværdier, eksisterende image, målgruppeadfærd og platformsanvendelse. Gennem analysen blev det tydeligt, at selvom StudieStuen har stærke værdier og kulturelt potentiale, mangler der en klar formidling af stedets mission og identitet på tværs af touchpoints.
Interviewet tydeliggjorde et misforhold mellem ønsket inklusion og den faktiske brugeropfattelse. StudieStuen benyttes i høj grad af studerende, hvilket også forstærkes af navnet, men ønsket er at udvide målgruppen til kultur- og litteraturinteresserede borgere. Denne indsigt bekræftede behovet for en optimeret og styrket kommunikationsstrategi, der via visuel identitet og platformstilpasning kan skabe en stærkere rød tråd og øge kendskabet.
- Link til ekspertinterview:
Kvantitativ og kvalitativ målgruppeindsigt
Metoder: Spørgeskema, fokusgruppe og semi-strukturerede interviews.
For at kvalificere vores målgruppeforståelse og indsamle brugercentreret data anvendte vi en kombination af kvantitative og kvalitative metoder. Dette gjorde os i stand til at triangulere vores indsigter og opnå både bredde og dybde i analysen og vores forståelse.
Spørgeskema: Indledende kvantitativ indsigt
Vi udarbejdede et digitalt spørgeskema i Microsoft Forms med fokus på brugsvaner, kulturelle interesser og digitale præferencer blandt litteratur- og kulturinteresserede unge. Spørgeskemaet blev distribueret via målrettede Facebook-grupper inden for læsning, skrivning og kreative fællesskaber.
Formålet var at identificere, hvordan målgruppen opdager nye kulturtilbud, hvad de værdsætter i et fysisk fællesskab, og hvilke platforme de bruger. Besvarelserne gav os kvantificerbare indikationer af behov og præferencer, herunder vigtigheden af visuel kommunikation og social proof på sociale medier.
Fokusgruppe: Brugernes oplevelse og udfordringer
For at uddybe og nuancere forståelsen af StudieStuens interne miljø og frivilligkultur faciliterede vi et fokusgruppe-interview med stedets aktive frivillige. Interviewet blev afholdt i forbindelse med en frivilligaften og indledt med et kort oplæg om projektets formål. Spørgsmålene tog udgangspunkt i stedets atmosfære, kommunikation og brugernes oplevelse af tilgængelighed og arrangementer.
Fokusgruppen afslørede bl.a. følgende:
Stedet benyttes primært af studerende, mens litteraturinteresserede kun er repræsenteret i mindre grad.
Kendskabet til StudieStuen er lavt.
Der er udfordringer med kommunikationen omkring events – især hvad angår tilmelding og synlighed på sociale medier.
Disse indsigter indikerede et behov for en mere brugervenlig og konsekvent kommunikationsstrategi, herunder styrket platformstilstedeværelse og tydeligere eventformidling.
Semi-strukturerede interviews: Motivation og medievaner
For at opnå en dybere forståelse af målgruppens mediebrug og motivationsfaktorer gennemførte vi 10 semi-strukturerede interviews med personer fra målgruppen der identificerer sig med en kreativ og litterær livsstil. Interviewguiden bestod af åbne spørgsmål, der tillod refleksion og spontane udsagn om sociale behov, digitale vaner og barrierer for deltagelse i nye fællesskaber.
Analysen viste bl.a., at:
Instagram og Facebook er de foretrukne platforme til opdagelse af arrangementer – især når det visuelle udtryk signalerer autenticitet og ro.
Flere søger fysiske fællesskaber, hvor de kan være “sammen hver for sig” – altså uden sociale forpligtelser.
Personlige anbefalinger og æstetisk tiltalende content er afgørende faktorer for, om nye steder besøges.
Denne kvalitative indsigt blev afgørende for vores videre udvikling af en differentieret brandingstrategi med fokus på atmosfære, fællesskab og visuel storytelling.
Pitch 2: Statusformidling og faglig refleksion
Den 21. marts deltog vi i den anden projektpitch, hvor vi præsenterede vores nuværende proces for Marc, Rasmus og to andre projektgrupper. Formålet med pitchen var både at synliggøre vores arbejdsmetode og at skabe faglig sparring på tværs af grupperne.
Vi fremlagde, hvordan vi har grebet projektstyringen an, og vi præsenterede vores indledende målgruppeanalyse samt de kvalitative metoder, vi har anvendt – herunder ekspertinterview og spørgeskemaundersøgelse. Vi forklarede, hvordan disse indsigter har skærpet vores problemformulering og hjulpet os med at afgrænse og præcisere det konceptuelle fokus fremadrettet.
Afslutningsvis delte vi vores overvejelser om rapportens opbygning og de næste faser i projektet, som blandt andet omfatter udvikling af det visuelle koncept, fastlæggelse af en indholdsstrategi og en kritisk evaluering af StudieStuens nuværende branding på tværs af relevante touchpoints.
Målgruppeforståelse og strategisk konceptudvikling
Udvikling af personas:
På baggrund af vores kvalitative og kvantitative research udviklede vi to personas, som repræsenterer forskellige segmenter af vores målgruppe. Personas fungerede som et vigtigt strategisk værktøj i konceptudviklingen, da de hjalp os med at målrette både indhold, form og valg af kanaler – baseret på brugernes konkrete behov, adfærd og motivation.
Vores primære persona, Emma, repræsenterer en yngre studerende, der søger et roligt og inspirerende sted med mulighed for fællesskab. Hun er digitalt vant og opdager nye steder via sociale medier. Hun tiltrækkes især af æstetisk og autentisk content, der formidler stemning og atmosfære.
Den sekundære persona, Jonas, repræsentere målgruppen i alderen 35–44 år som interesserer sig for litteratur og kulturelle fællesskaber. Han kender dog ikke i forvejen til StudieStuen og efterspørger derfor mere synlig og overskuelig information. Jonas synliggør et behov for forbedret kommunikation og informationsarkitektur – både online og fysisk i rummet.
Ved at tage udgangspunkt i personas kunne vi skabe en kommunikationsstrategi, der er forankret i reelle brugerbehov fremfor antagelser. Dette er i tråd med principperne i human centered design og sikrer en mere relevant og effektfuld løsning.
3. semester pensum – modeller/teori
Da det var et krav i P6-projektet at inddrage relevante modeller og teori fra 3. semester, påbegyndte vi en systematisk gennemgang af vores noter og materialer på Itslearning. Formålet var at udarbejde en oversigt over centrale modeller og teorier, som kunne skabe værdi for projektets analyse, strategi og konceptudvikling.
I denne proces havde vi særligt fokus på at udvælge modeller, der kunne bidrage til en dybere forståelse af StudieStuens kerneværdier, udfordringer, målgruppen og mål. Vi valgte derfor at arbejde med følgende modeller:
SWOT-analyse – til at identificere interne styrker og svagheder samt eksterne muligheder og trusler i forhold til StudieStuens nuværende situation.
The Golden Circle (Simon Sinek) – for at tydeliggøre formålet bag StudieStuens virke og kommunikere dette gennem Why–How–What-strukturen.
Content Sweet Spot – anvendt til at finde sammenhængen mellem målgruppens interesser og StudieStuens kernekompetencer i udviklingen af en relevant indholdsstrategi.
TMK-modellen (Tværmedial Markedskommunikation) – brugt til at planlægge og analysere medieindsatsen på tværs af platforme med fokus på owned og earned media.
Aaker’s Brand Identity Model – til at kortlægge og styrke StudieStuens brandidentitet ud fra både kerneværdier, visuel identitet og tone of voice.
Value Proposition Canvas (VPC) – for at sikre, at vores løsning adresserer konkrete behov, ønsker og udfordringer hos målgruppen gennem en stærk værditilførsel.
Ved at arbejde aktivt med disse modeller har vi kunnet strukturere vores analyse og strategi på en fagligt funderet måde og dermed sikre, at konceptet bygger på et solidt teoretisk grundlag.
Jeg havde ansvaret for at udarbejde The Golden Circle, Content Sweet Spot samt to Value Proposition Canvas (VPC)– én for hver af vores primære målgrupper. Det var første gang, jeg arbejdede praktisk med en VPC, og processen gav mig en langt bedre forståelse for, hvordan modellen kan bruges til at koble brugerens behov med virksomhedens løsninger og værdiskabelse.
Jeg oplevede, at arbejdet med disse modeller gav et klart overblik over både StudieStuens formål (why), kerneværdier og styrkepositioner, samt hvordan disse kunne omsættes til målrettet og meningsfuldt indhold. Jeg synes selv, at resultatet blev vellykket og bidrog væsentligt til det strategiske fundament i projektet.
Pitch 3 – fremlæggelse og faglig feedback
Den 13. maj deltog vi i projektets afsluttende pitch, hvor vi præsenterede vores arbejde for hele klassen. Oplægget havde til formål at tydeliggøre vores metodiske tilgang, herunder hvilke metoder vi prioriterer i den endelige rapport, samt hvordan vi organiserer den resterende del af projektforløbet.
Vi gennemgik desuden de største udfordringer, vi hidtil har mødt, og præsenterede vores foreløbige visuelle og strategiske løsninger. Præsentationen blev godt modtaget, og især vores systematiske brug af teori og modeller fra 3. semesterpensum blev fremhævet positivt.
Visuelidentitet
Logo:
Undervejs i designprocessen blev det tydeligt, at navnet og logoet skabte forvirring blandt både brugere og interessenter. Flere opfattede StudieStuen som et tilbud målrettet studerende – en antagelse, der ikke stemmer overens med stedets faktiske formål. Denne indsigt blev underbygget gennem kvalitative interviews med målgruppen og samtaler med klienten.
På trods af klientens tilknytning til det oprindelige logo, var han åben over for ændringer, hvis de kunne styrke stedets signalværdi. Det ledte os til at eksperimentere med en reduceret version af navnet – kun “Stuen” – og samtidig arbejde med symbolik, der kunne bevare en vis kontinuitet. Vi tilføjede derfor et enkelt bogikon for at fastholde forbindelsen til stedets kulturelle og litterære profil. Vi alle tre blev enige om designet for det nye logo der skulle tegnes men Amalie stod for at tagne det i Illustrator.
Content
Målgruppeindsigt og strategi
På baggrund af vores dataindsamling – herunder spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews – opnåede vi et klart billede af StudieStuens nuværende brandposition samt målgruppens behov og præferencer. Disse indsigter blev udgangspunktet for en målrettet contentstrategi, hvor formålet var at udvikle engagerende og relevant indhold, der kunne styrke målgruppens relation til brandet og samtidig løse den overordnede problemformulering. Vi besluttede at fokusere på content til sociale medier – specifikt Instagram og Facebook – med en kombination af reels og grafiske opslag.
Visuel identitet og feeddesign i Figma
Som en del af det visuelle designarbejde blev der udarbejdet et mockup i Figma, der illustrerede, hvordan et sammenhængende og æstetisk feed kunne se ud på tværs af platformene. Her arbejdede vi med principper fra visuel identitet og SoMe-design, hvor farvevalg, typografi, billedsprog og tone of voice blev koordineret for at skabe en ensartet og genkendelig visuel kommunikation. Målgruppen efterspurgte mere varme og autenticitet i kommunikationen, hvilket vi integrerede i det visuelle udtryk.
Contentproduktion og medieproduktion
Før vi indholdsmæssigt udfyldte vores mockup, udarbejdede vi en contentplan baseret på brainstorming og idéudvikling. Denne plan konkretiserede, hvilke indholdstyper der skulle produceres, og hvordan de skulle distribueres. Vi besøgte StudieStuen og producerede originalt foto- og videomateriale med fokus på grøn omstilling, stemningen og aktiviteter i caféen. Vi optog blandt andet en boganbefaling, bogindlevering og den uformelle hygge, som karakteriserer stedet. Denne proces relaterer direkte til fagområder som medieproduktion, digitalt content og content management.
Storytelling og emotionel branding
Et centralt element i contentstrategien var anvendelsen af emotionel storytelling. I stedet for udelukkende at fokusere på praktisk information om StudieStuen, valgte vi at skabe små fortællinger og visuelle stemninger, som brugeren kunne relatere til følelsesmæssigt. Dette blev understøttet af æstetisk billedsprog, tekster med personlige vinkler og en gennemgående narrativ struktur. Målet var at positionere StudieStuen som mere end blot et fysisk sted – som et nærværende fællesskab, man får lyst til at blive en del af.
Jeg udarbejdede biografien og teksterne til stemningsbilledet samt boganmeldelsen.
Reels
Vi producerede i alt 3 reels/videoer. En af de producerede videoer var en personlig boganbefaling optaget i caféens autentiske miljø.Udover boganmeldelsen producerede vi en kort introduktionsvideo, som tydeliggør StudieStuens formål og aktiviteter. Den sidste reel var en stemningsvideo som jeg oprindeligt havde produceret til foto/video projektet. Den er redigeret i CapCut på mobilen hvor der er fokus på rolig klipperytme, jeg valgte en lo-fi inspireret musik i baggrunden, som skulle understøtte den hyggelige og rolige atmosfære der er i bogcaféen. Klippene blev arrangeret i et passende tempo for instagram reels med overgange og en varm farvejustering, som fremhævede følelsen af hygge.
Jeg indsatte få, præcise tekstbidder i videoen for at støtte budskabet – uden at overdøve det visuelle.
Som led i vores kanalvalg vurderede vi Facebook som en relevant platform for en stor del af den primære målgruppe – især voksne mellem 35 og 45 år, som aktive Facebook-brugere til at opdage nye steder, arrangementer og lokale initiativer. På den baggrund udviklede vi content, der ikke blot informerer, men også skaber nysgerrighed og social genkendelse gennem små, relaterbare scenarier fra StudieStuens dagligdag.
Usability test af content og visuel identitet
For at evaluere, hvordan vores content og visuelle udtryk blev oplevet af brugerne, gennemførte vi en usability test med fem deltagere fra målgruppen. Testen blev planlagt med henblik på at undersøge, hvilke visuelle og kommunikative elementer der understøttede brugervenlighed, forståelighed og appel – med særligt fokus på vores feeddesign, logo og videomateriale.
Ved at anvende en kombination af observation og think-aloud-metoden fik vi kvalitativ indsigt i, hvordan testpersonerne opfattede de enkelte elementer, og hvor der var behov for justeringer.
Farvetest og feed-layout
Et centralt element i testen var evalueringen af to alternative farvesystemer i vores Instagram-feed. Deltagerne blev præsenteret for to versioner med identisk layout, men forskellig farvepalette: én med orange som gennemgående farve og én med en mørkegrøn base. Testen skulle afdække, hvilken visuel retning der bedst kommunikerede StudieStuens identitet.
Resultaterne viste tydeligt, at den orange farve blev opfattet som mere levende, imødekommende og energisk. Testpersonerne beskrev den som et farvevalg, der tiltrak opmærksomhed uden at virke dominerende, og som harmonerede med brandets ønskede udtryk. Den grønne version blev opfattet som mere neutral og mindre karakteristisk. På baggrund af testen valgte vi at fastholde den orange farve i det videre design.
Usability-feedback på logo
Logoet blev testet med samme tilgang. Deltagerne vurderede det positivt på både æstetik og funktionalitet. Særligt samspillet mellem typografi og ikon (bogen) blev fremhævet som et stærkt signal om, hvad StudieStuen står for. Der var bred enighed om, at logoet virkede professionelt, relevant og genkendeligt i sammenhæng med det øvrige visuelle materiale.
Evaluering af reels og videoindhold
Vi testede også vores producerede videomateriale (reels) med henblik på at undersøge brugerens oplevelse af format, struktur og budskab. De overordnede reaktioner var positive – flere beskrev videoerne som hyggelige, informerende og troværdige. Dog identificerede vi visse usability-udfordringer.
Et gennemgående kritikpunkt var brugen af farverige tekstbokse til undertekster, som flere mente forstyrrede det visuelle fokus og skabte støj i det samlede udtryk. Samtidig blev det vurderet som et stort plus, at videoerne overhovedet havde undertekster, da mange i målgruppen ser videoer uden lyd. På baggrund af denne feedback valgte vi at redesigne underteksterne med et mere diskret, læsevenligt udtryk i neutral farve og med fokus på balance mellem tekst og billede.
Justering og implementering
Vi anvendte testresultaterne som udgangspunkt for en iterativ tilpasning af vores content. Alle tilbagemeldinger blev analyseret, kategoriseret og omsat til konkrete designbeslutninger – bl.a. ved at justere undertekster, fastholde den orange farve som gennemgående element og finpudse enkelte visuelle detaljer i feedet. Usabilitytesten gav os værdifuld indsigt i, hvordan vores content blev modtaget af virkelige brugere, og understregede vigtigheden af at teste og tilpasse i den kreative proces.
Akademisk rapportskrivning
Hver gang jeg arbejder med en akademisk rapport, bliver jeg overrasket over, hvor tidskrævende og udfordrende processen er. Jeg oplever det generelt som vanskeligt at skrive længere, sammenhængende tekster, da det kræver både struktur og præcision.
Til gengæld har jeg en styrke i at formulere mig kort og klart, hvilket jeg ser som en fordel – især i akademiske sammenhænge, hvor fyldeord kan gøre teksten tung og svær at læse. Jeg forsøger derfor altid at holde sproget skarpt og præcist, så budskabet fremstår tydeligt.
Fra projektets begyndelse aftalte vi, at vi ville vente med at skrive rapporten til sidst, så vi kunne fokusere udelukkende på det skriftlige arbejde uden forstyrrelser fra andre opgaver. Vi startede med at fordele metodeafsnittene og delte derefter resten af rapporten op efter emner. Jeg oplevede, at det gjorde det lettere for hver enkelt at fordybe sig i ét samlet afsnit, fremfor at skulle koordinere indhold på tværs løbende. Det gav os et mere effektivt og struktureret skriveforløb.
Mit fokusområde har denne gang været at skrive om følgende emner: arbejdsmetode, projektstyring, metodeafsnit, persona, Value Proposition Canvas, Brand Identity System, Content Sweet Spot, TMK-modellen samt awareness og engagement metrics. Da jeg først kom i gang, fandt jeg det både spændende og lærerigt at dykke ned i de nye modeller fra 3. semesters pensum. Selvom stoffet generelt har været svært, særligt på grund af den mængde teori, føler jeg, at jeg har fået en solid forståelse gennem arbejdet med rapporten – og endda været i stand til at forklare modellerne, jeg sad med, videre til de andre i gruppen.
Refleksion
Alt i alt synes jeg, at vi er endt med at aflevere et solidt produkt – både visuelt og skriftligt. Jeg er i hvert fald tilfreds med min egen indsats og den faglige udvikling, jeg har gennemgået undervejs.
Når det er sagt, har dette semester generelt føltes mere demotiverende for mig. Det virkede som om, flere i gruppen delte den følelse, hvilket også har påvirket energien i samarbejdet. Jeg tror, det hænger sammen med mængden af ny teori, vi har skullet forholde os til. Det har både været udfordrende at forstå og især svært at huske og anvende i praksis.
Dog oplevede jeg, at det blev lettere hen ad vejen – både at forstå begreberne og at tale mere naturligt om dem i gruppen. Den udvikling føles som en lille sejr i sig selv og noget, jeg tager med mig videre. Det viser mig, at selv når det føles tungt og svært, så rykker det sig med tiden – og det er motiverende at opleve.
Derudover har jeg ikke følt mig så udfordret i forhold til selve produktudviklingen – i hvert fald ikke på samme måde som dengang, vi skulle kode en hel hjemmeside fra bunden. Den form for konkret, teknisk udfordring har jeg faktisk savnet lidt i dette forløb. Det gav en anden form for tilfredsstillelse at skulle løse noget meget håndgribeligt og se det færdige resultat tage form på skærmen. Det har mindet mig om, hvor meget jeg motiveres af den type opgaver – og det er noget, jeg vil tage med i overvejelserne, når jeg vælger projekter fremover.
Mere personlig refleksion
Hold da op – det har virkelig været en følelsesmæssig rutsjebanetur. Jeg er lettet og stolt over, at vi kom i mål og fik afleveret, men vejen dertil har bestemt ikke været let. For mig har det været et af de mest udfordrende gruppeforløb, jeg har stået i, og flere gange føltes samarbejdet som én lang opadbakke. Jeg vil af hensyn til gruppen undlade at gå i detaljer, men det har ærligt talt kostet både energi og overskud.
Midt i det hele har det dog betydet enormt meget, at Marc har været der – nærmest som en livline – og har været til rådighed næsten døgnet rundt. At have en, der kunne lytte, guide og støtte en lettere fortabt og overvældet “tudeprinsesse”, har gjort en kæmpe forskel. Den støtte har været afgørende, især i perioder hvor jeg har været helt nede både mentalt og fysisk. Jeg har sjældent oplevet at være så presset på de parametre i et studieforløb før.
Det har samtidig tydeliggjort for mig, hvor stor betydning trivsel har for det faglige udbytte. Når man ikke føler sig tilpas i samarbejdet eller er mentalt udfordret, kan det være svært at holde fokus og engagere sig fuldt ud i det faglige arbejde. Det påvirker både koncentration og læring, og det har været en vigtig erkendelse for mig i dette forløb da der er stor sandsynlighed for at det også vil afspejle sig i den givne karakter. Time will tell.
Erfaringen har givet mig en vigtig indsigt i, hvad jeg har brug for for at trives i gruppearbejde. Derfor ser jeg frem til næste gang at indgå i en gruppe med en anden energi og tilgang.